[Navn på din hjemmeside] redigeres i 'Site root / Settings'
 

Marstal og Ærø byder på masser af gode oplevelser. På havnen og i marinaen i Marstal er der liv sommeren igennem. Marstal er overnatningssted for mange af de større sejlskibe, som sejler med skoler og større grupper. Mange af dem kommer fra Tyskland og Holland og besejler det Sydfynske Øhav hele sommeren. Hver eftermiddag/aften stævner tre-fire-fem-seks tremastere ind i Marstal Havn. I marinaen er der fyldt op, og sejlklubbens lokaler er lavet om til pizzeria.

På en gråvejrsdag er Marstals Søfartsmuseum bestemt et besøg værd. Der er masser at se på for både børn og voksne.

I 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet dominerede Marstal den danske skibsfart, og det er der masser af vidnesbyrd om på museet.

Ærøskøbing er et charmerende bekendtskab.

Og så er der masser af naturskønne udflugtsmuligheder ude på øen.

Spiller du golf? Så er den nye bane ved Søby Fyr en fantastisk chance for at prøve noget helt specielt. Banen er unik i Damark, og fra de fleste huller har du udsigt til Fyn, småøerne, Als eller Østersøen. Men hvis du kan, så vælg en dag uden for meget blæst.

Hvordan kommer du til Marstal?

Hvis du kommer fra Fyn og Sjælland, er det nemmest at tage med færgen fra Rudkøbing til Marstal. Vores hus ligger kun 400 meter fra færgehavnen. Der går også færge fra Svendborg til Ærøskøbing (og bus fra Ærøskøbing til Svendborg) og fra Fåborg til Søby (også bus fra Søby til Marstal).

Kommer du fra Syddanmark eller Tyskland, er færgen Fynshav-Søby en god mulighed.

Man kan godt klare sig på Ærø uden bil. Der er busforbindelser hen over øen i dagtimerne - og så er den jo ikke større, end de fleste kan klare sig på en cykel.

Besøg hjemmesiden www.aeroe.dk . Her kan du få masser at vide om Ærø, om færger, udflugter, kultur og sport.

 

Skipperhus ved Marstal Havn

Vores skipperhus i Marstal opfylder de fleste behov for en god familieferie. Huset ligger et stenkast fra havnen og en kilometers penge fra stranden ved Eriks Hale.

Der er få hundrede meter til gågaden med hyggelige cafeer og indkøbsmuligheder, og der ligger adskillige værtshuse i kravleafstand.

Huset er løbende blevet renoveret de sidste år. Der er et helt nyt badeværelse med gulvvarme, køkken med nye bordplader og en stor nyrenoveret stue med plankegulv. På 1. sal er der to gode soveværelser samt gangareal med 1 eller 2 sovepladser. Trægulve overalt, ingen faste tæpper. Fuldt udstyret køkken. I alt 75 kvm passende til fem pers.(4+1). Hvis flere, spørg hos udlejer.

Fra vinduerne og fra den hyggelige nyanlagte gårdhave kan man kigge ned til jollehavnen. Gårdhaven er udstyret med grill og havemøbler.

Der er sol i gården det meste af dagen, som er afskærmet mod gaden med en mur.

Hvis du vil leje et tip-top moderne pool-hus, så er det ikke her!

Men huset er hyggeligt, velbeliggende og velfungerende. Det er i gammel stil, men det er prisen også.

TV med DR1, TV2 samt Viasats Danmarkspakke.

Huset udlejes på ugebasis fra lørdag til lørdag men også i halve uger eller weekender. Det kan benyttes i vinterhalvåret, da der er centralvarme og elvarme i huset.

Uge-priserne for 2009 (eksklusiv forbrug, som er sat til kr. 600):

Før uge 20 og efter uge 35: kr. 2100.

Uge 20-25, uge 33-35 samt uge 13, 42 samt jule og nytårsuger: kr. 2600.

Uge 26-32: kr. 3200.

Halvdelen betales ved underskrivelse af lejekontrakt, resten otte uger inden udlejningens start.

Huset er til rådighed fra lørdag kl. 14 og skal forlades lørdag kl. 10.

Lejer skal gøre rent ved fraflytning. Der betales et depositum på kr. 600, der betales tilbage, når huset er afleveret i god stand.

 

 

 

Gå ikke glip af fotoalbum - klik øverst på siden.

Vil du leje huset, eller har du supplerende spørgsmål?

Kontakt: Peter Jensen

E-mail: pjittf@hotmail.com

Tlf. 40 386372

Huset er optaget frem til og med uge 33 samt i uge 43. Huset er velopvarmet og kan fint benyttes i vinterperioden

[Adresselinje] ændres i 'Site root / Settings'
Lav din egen hjemmeside med mono.net // Helt gratis